Frederiksberg Dalgas Boulevard Apotek
 
 
Historie
Dalgas Boulevard Apotek åbnede den 15. oktober 1932 med Valdemar Friis som apoteker.
 
 
Den 1. juli 1953 overtog Frithjof Reimers apoteket og gennemførte en modernisering af inventaret i årene 1953-61 .
 
Fra den 1. juni 1976 var Knud Hansen apoteker på Dalgas Boulevard Apotek. Han nedlagde i 1988 produktionen af lægemidler på apoteket, og siden har der udelukkende været forhandlet lægemidler fremstillet af medicinalvirksomheder eller andre apoteker.
 
Den nuværende apoteker Mette Høje Andersen overtog apoteket den 1. marts 1994 og moderniserede lokalerne på Dalgas boulevard i 1996. Den 1. juni 2004, blev Apoteksudsalget Lillebjørn oprettet på Nordens Plads.
 
undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined undefined

Nedenfor ses en lille fornøjelig avisartikel fra Lindevangs Bladet fredag d. 11.10.57

Dalgas Boulevard Apotek jubilerer

Samtale med apotekeren, generalsekretær, dr. Pharm. Frithjof Reimers, der ikke maa sige noget!

Peter Bangs Vej har S-tog, sporvogn og biograf, og Finsensvej bliver stadig snydt for sin bus. Men der er en ting Finsensvej (og boulevarden) har fremfor paralelvejene, apotek, Dalgas Boulevard Apotek, der holder 25 aars jubilæum paa tirsdag, den 15. Oktober. Og det er endda et apotek, der har en meget værdsat videnskabsmand som indehaver, en af vore mest fremragende farmaceuter, generalsekretær,

dr. Pharm. Frithjof Reimers. Dr. Reimers er født apoteker. Han begyndte hos faderen, der stadig har apotek i Aarhus, han er første indehaver af den farmaceutiske doktorgrad, som han erhvervede paa en afhandling om æter til narkose, og han var i en lang aarrække forstander for Farmakopi-kommissionenens laboratorium, indtil han for godt fire aar siden kom til Dalgas Boulevard. Nu har han to store opgaver at varetage, foruden at være apoteker er han generalsekretær i Nordisk Farmakopi-nævn, der udarbejder en farmakopi, som skal komme paa fem sprog, dansk, svensk, norsk, finsk og islandsk.
Til jubilæet fremtræder Dalgas Boulevard Apotek i moderniseretskikkelse efter indehaverens ønske. Officinet, det vil

sige ekspeditionslokalet, har fået nyt loft, ny belysning, nyt gulv, nye reoler og ny placering af det meste af inventaret. Der er skaffet mere
og praktisk plads til de mange færdige varer, og recepturen har faaet bedre forhold at arbejde under. Hertil kan føjes, at apoteket har en dygtig stab af medarbejdere, der nødig skuffer den meget afholdte chef. I skranken står Jørgen Zimmermand i spidsen for en række hjælpsomme og indtagende "hvide damer" og i "underverdenen" er Erik Kragh-Svendsen den sikre hersker over de tusindvis af piller, undskyld, tabletter, som vor tids mennesker hungrer efter.
*
Det er slet ikke let for et apotek at jubilere, for det maa strengt taget ikke paa


nogen måde gøre sig særlig bemærket frem for andre apoteker. Dr. Reimers maa faktisk ikke sige noget. De spørgsmål, vi mikser til ham, maa derfor have en egen karakter, der absolut ikke kræver paategninger: Rystes godt før brugen!
(…)
— Vil De sige noget om apoteker-priser?
— Det er gerne i sygdomstilfælde, at folk skal have medicin, og saa kan det at skulle af med pengene være særligt generende og dermed irriterende. Men vi bestemmer ikke selv priserne, og de reguleres stadig, op og ned, saaledes at de aldrig giver mere avance end den absolut nødvendige, hvor det drejer sig om varer, der altid skal være betryggende kontrol med.
— Hvad siger De til
vitaminernes frigivelse?
— Vi har kun ønsket at gøre opmærksom paa, at det er lettere at kontrollere landets faa apoteker, end et utal af andre salgssteder.
— Hvordan har mennesker nu kunnet klare sig, inden man kendte vitaminerne?
— Det er nok muligt, at kosten var mere omfattende i gamle dage, men jeg tror, der er mange, der har lidt af vitaminmangel. Særlig har man faaet for lidt D-vitamin.
— Har de nogen specielle ønsker med hensyn til ændring af apoteks-systemet?
— Nej. Vi ligger fint herhjemme. Ingen andre lande end de nordiske har medicinsalget under saa virkningsfuld kontrol. Jeg kan tilføje, at det er godt, vore apoteker har en ret stor
omsætning. Uden den ville der ikke kunne ydes kunderne en ordentlig service.— Er personalet i skranken særlig udsat for smitte?
— Vi er vakcineret mod den nye influenza. Men under normale forhold, nej, det mærker vi ikke noget til. Maaske skyldes det, at vi har saa let adgang til de gode sager.
— Nu har De snart været her i fem aar og samtidig passet Deres videnskabelige arbejde. Har De fortrudt, at De blev apoteker?
— Det har jeg ikke. Men jeg glæder mig til engang at kunne afvikle generalsekretær-posten og helt ofre mig for apoteket. Jeg vil, slutter Frithjof Reimers, gerne være lidt med i skranken, og det har der foreløbig ikke kunnet blive tid til.
 
Cajus.